Hvad handler rapporten om? Den Sociale Gældsrådgivning (DSG) hos Den Sociale Retshjælps Fond har i sidste uge udgivet den årlige klientrapport for det foregående år. Rapporten belyser socialt udsattes gældsproblemer i Danmark, og er baseret på data fra næsten 700 af de borgere som har modtaget gældsrådgivning på enten trin 2 eller trin 3 hos DSG. Der bliver desuden inddraget tal fra tidligere år (2017 og 2018). Rapporten giver os dermed et vigtigt indblik i de problemstillinger der præger socialt udsatte i Danmark, som kan være alt fra indsatte og hjemløse til ludomaner, misbrugere osv. Problemstillingerne indebærer alt fra hvem vores klienter skylder penge til og hvor mange penge de skylder til hvilken slags gæld der er tale om.

Rapportens overordnede resultater. Først og fremmest viser rapportens konklusioner, at de socialt udsattes gæld er steget med over 120 millioner kroner siden sidste år. Konkret er den steget fra en samlet gældsforpligtigelse på 245 millioner i 2018 kroner til en samlet gældsforpligtelse på 366 millioner kroner i 2019. Den gennemsnitlige gældsforpligtelse pr. borger er lidt over 500.000 kroner, hvilket er en stigning på 80.000 kroner sammenlignet med året forinden. Umiddelbart tyder det altså på, at der er sket væsentlige forandringer i de socialt udsattes gældssituation – og ikke til det bedre.

At gælden er vokset skyldes næsten alene den offentlige gæld, herunder særligt gæld til SKAT (Gældsstyrelsen) og Politiet, der udgør lidt under 70 % af den samlede gæld. SKAT har været mere aggressive i deres inddrivelsesstrategi i år, hvilket helt klart kan mærkes på de socialt udsatte. Gælden til Politiet er blevet større, grundet vores organisations større fokus på Fængselsrejseholdet og de indsatte, der er en gruppe som hurtigt akkumulerer gæld grundet sagsomkostninger, hvilket også er noget vi diskuterer i rapporten.

Hvad angår privat gæld peger rapporten på, at langt størstedelen af denne gæld findes i form af almindelige sikre og usikre banklån – næsten hele 75 %. Det er en stigning sammenlignet med sidste år, hvilket muligvis kan skyldes, at mange ludomaner har modtaget gældsrådgivning ved os. Ludomaner lever oftere en mere almindelig tilværelse, sammenlignet med vores andre målgrupper, hvilket betyder, at de er mere tilbøjelige til at få banklån. De resterende 20 % består af kviklån. Det interessante her er, at cirka 5/6 af alle kviklån faktisk kommer fra banker eller virksomheder med banklicens, og ikke fra virksomheder under Dansk Kreditråd – fx Simbo.dk eller Vivus – som man måske ville forvente.

Hvad er implikationerne? Det tyder på, at socialt udsattes gældsproblemer først og fremmest skyldes deres offentlige gæld. Indsatte er eksempelvis hårdt tynget af deres gæld grundet sagsomkostninger, hvilket er en slags gæld, som man ikke kan få saneret. Det er også bemærkelsesværdigt, at de kreditlånsselskaber man oftest hører om i medierne, kun står for en meget lille del af gælden sammenlignet med traditionelle banker såsom Danske Bank eller Nordea, der også udbyder kviklån.

For at kunne bekæmpe overgældssætning blandt samfundets svageste, er det derfor nødvendigt at have en mere nuanceret og helhedsorienteret tilgang til at løse gældsproblemer – frem for bare at udpege én syndebuk. I rapporten præsenterer vi en række politiske tiltag, vi mener kan afhjælpe mange af de udfordringer, som socialt udsatte er mødt med, når det kommer til gæld. Bl.a. anbefaler vi indførelsen af indkomstafhængige sagsomkostninger, et nationalt gældsregister, samt et bedre og mere stabilt finansieringsgrundlag for gældsrådgivningsorganisationer.