FORHANDLING

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Såfremt du har mulighed for at indgå en afdragsordning eller eventuelt betale en del af gælden ud vil dine muligheder for forhandling om fx rentestop eller delviseftergivelse være gode, hvorimod hvis du ikke kan tilbyde kreditor noget til gengæld, vil det være svært at overbevise din kreditor, om at skulle give rentestop eller rentenedsættelse.
Derudover kan det også være afhængig af, hvilken kreditor der er tale om, herunder også om hvorvidt det er en privat eller offentlig kreditor, hvor stor gælden er, hvornår den er stiftet og til hvilket formål.
Derfor er det altid et forsøg værd at indgå en rentestops eller nedsættelsesaftale, hvis du selv er indstillet på at overholde aftalen med din kreditor.
Såfremt du ikke overholder aftalen vil den oftest blive annulleret med f.eks. en strafrente til følge, inkassoomkostninger og en eventuel bortfald af nedsættelse.
Når du skal forhandle med kreditor, er det vigtigt at du er vel forberedt. Det vil sige at du skal vide præcis, hvor du skylder penge, hvor meget du skylder væk og hvad du kan betale her og nu og på sigt.
Da det er helt afhængigt af hvilken gæld der er tale om, hvor længe den har været misligholdt og hvor kreditværdig du i øvrigt er, kan man ikke sige præcist, hvordan du skal forhandle.
Det vigtigste er, at du har et mål med forhandlingen og kan argumentere for, hvorfor kreditor skal opfylde dit mål. Kan du ikke tilbyde kreditor noget til gengæld, vil det være svært at overbevise kreditor om at skulle give rentestop eller rentenedsættelse.
 

Aftalen på skrift

Det er vigtigt at få det aftalte ned på skrift, så hverken du eller kreditor er i tvivl om hvad der er aftalt. Når aftalen træder i kraft, gælder det om at sørge for at overholde den fremover.
 

Hvis du ikke overholder aftalen

Oplever du, at du en måned ikke er i stand til at overholde aftalen, er det vigtigt at du kontakter kreditor, og finder en løsning på problemet. Du skal være opmærksom på, at hvis du ikke overholder aftalen eller sørger for at have en fornuftig dialog med kreditor, kan det bevirke at kreditor ikke længere er interesseret i at lave fordelagtige aftaler for dig.
 

Forhandlingseksempel

 

Peter havde igennem en årrække erhvervet forskellige brugsgenstande som fjernsyn, telefoner mv., der hurtigt mister sin værdi. Hans betalingsevne rakte ikke til at lave ordninger med alle kreditorer, hvoraf manges krav havde været misligholdt i en årrække, og han ejede ikke aktiver, der gik ud over det beskedne hjem (trangsbeneficiet).
I forhold til hans kreditorer gav det en særdeles stærk forhandlingsposition, hvorfor strategien var at finde frem til de kreditorer, der kunne tilbyde de mest fordelagtige vilkår i en afdragsordning. En stor del af kravene havde en beskeden hovedstol, men hvor der var påløbet en masse renter og gebyrer.
Et eksempel var STOFA, der havde ladet et abonnement fortsætte uden at der var blevet betalt. Hovedstolen lød på 3.000 kr., men med inkassogebyrer og renter var over 10.000 kr. Forhandlingen med STOFA foregik således: 
Goddag, du taler med Peter, og jeg skylder jer nogle penge.- Giv en objektiv og saglig indføring i dine økonomiske forhold med tal som betalingsevne (se HER), samlet gæld, antal kreditorer mv. Det forholder sig sådan, at jeg samlet skylder over 500.000 kr. til en række forskellige kreditorer. Jeg har været i gang med at skabe et overblik over min økonomi, og det er desværre ikke opløftende læsning.
Jeg er på kontanthjælp, og har derfor begrænsede midler til at tilbagebetale min gæld. Jeg har imidlertid stor vilje til at nedbringe gælden, og det er derfor, jeg ringer til jer i håbet om, at vi kan finde en fornuftig ordning.- Kom med et målrettet og konkret forhandlingsudspil
Det, jeg skal finde frem til, er de kreditorer, som kan give de bedste ordninger. Derfor er jeg i øjeblikket i gang med at ringe rundt for at finde frem til de steder, hvor jeg får mest muligt ud af mine penge. Jeg kan se, at hovedstolen er påløbet en del renter og gebyrer. Det er selvfølgelig beklageligt, at jeg ikke har været i stand til at indfri den aftale, jeg har indgået med jer, men jeg må samtidig sige, at jeg ikke kan retfærdiggøre at bruge min begrænsede betalingsevne på at tilbagebetale 7.000 kr. i renter og gebyrer.
Derudover finder jeg det betænkeligt, at I lader et abonnement køre, trods det faktum, at I aldrig er blevet betalt.Derfor vil jeg tilbyde, at vi afdrager hovedstolen over 2 måneder, således at vi skærer alle gebyrer og renter fra jeres krav. Jeg ved, at det er en stor afskrivning for jer, men omvendt har jeg mange kreditorer at forholde mig til.
I dette tilfælde lykkedes det at få den fordelagtige ordning på plads, men et så stort afslag er ikke almindeligt, og det bør ikke forventes at gebyrer og renter fjernes, bare fordi der oprettes en afdragsordning. Der var nogle momenter som en stor gæld spredt hos mange kreditorer, få aktiver samt at STOFA ikke selv havde afsluttet deres abonnement i den pågældende sag, der gør det muligt at få en god aftale.
Hvis en eller flere kreditorer siger nej til dine afdragsforslag kan du prøve med et nyt afdragsforslag, hvis det er økonomisk muligt for dig. Hvis det ikke er det, så må du pænt informere dem om, at du ikke kan afdrage på nuværende tidspunkt og vil vende tilbage til dem, hvis / når det bliver muligt. I den situation er du nødsaget til at afvente hvad kreditor beslutter sig for.
Det kan føles meget uretfærdigt, at kreditor iværksætter en inkassoprocedure med flere omkostninger for dig, men det er den eneste måde, at kreditor kan sikre sig, at du virkelig ikke kan betale.
 

Fogedretten

Fortsætter kreditor sin inddrivelse vil sagen ende i fogedretten, hvor du igen kan gentage dit forslag til afvikling af gælden. Kreditor behøver dog ikke at acceptere forslaget.
Her er det vigtigt, at du regner igennem hvad dine lån koster dig. Typisk giver det bedst mening at afdrage på de lån, der har den højeste rente, men dette er ikke altid tilfældet. Derfor er det vigtigt at du skaber overblik over hvert enkelt lån og derefter vælger hvilket du vil afdrage på først.
Såfremt du har gæld til husleje eller forsyningsselskaber, for eksempel vand, varme og el, skal du altid prioritere disse først, da de er livsnødvendige for dig.
Endvidere hvis du måtte have gæld til SKAT er det også vigtigt, at du hurtigt tager højde for det, da SKAT kan tilbageholde noget af din løn og dermed umuliggøre betaling af de andre afdragsordninger til fx dine private kreditorer.
Et frivilligt forlig er en skriftlig skyldnererklæring, som kreditor kan bede dig om at underskrive. Forliget er en ny aftale mellem dig og din kreditor om afvikling af din gæld. Forliget fungerer som et bevis (fundament) for at du skyldner pengene til kreditor og det kan dermed bruges som fundament til inddrivelse. Det vil sige, at kreditor ikke behøver at indbringe sagen for fx byretten for at få et fundament til inddrivelse, men i stedet direkte kan begære et fogedretsmøde på baggrund af det frivillige forlig.
Omvendt betyder det færre omkostninger i forbindelse med inddrivelsen for dig som debitor. Forliget giver muligvis transport i overskydende skat for tidligere skatteår. Det vil sige, at hvis der er overskydende skat for tidligere skatteår, vil disse penge blive udbetalt til kreditor og afskrevet på gælden.
Du er ikke tvunget til at underskrive kreditors forslag til frivilligt forlig, men det kan være en god idé, da det kan spare dig for yderligere inddrivelsesomkostninger, som kreditor vil kunne påfører dig. Du skal dog være opmærksom på flere ting, når du bliver præsenteret for et frivilligt forlig, da en underskrift binder dig på forligets vilkår. Det er vigtigt, at du tjekker om kravet er korrekt opgjort og om renten er for højt sat.
Læs mere under ”Kan jeg forhandle med kreditor om rente, afdragsordninger og delvis eftergivelse”.

Et gældsbrev er en ensidig betingelsesløs erklæring om, at du skyldner et specifikt beløb til en kreditor. Hvis du for eksempel låner penge i banken, skal du underskrive et gældsbrev. Gældsbrevet fungerer som bevis mod dig på at du skyldner penge til kreditor, og det kan bruges til at tage dig i fogedretten.

Det er vigtigt, at du forholder dig til din gæld, og sørger for at informere dine kreditorer omkring din økonomiske situation. På den måde kan du spare kreditor for omkostninger ved inddrivelsen og samtidig måske opnå, at kreditor ikke fortsætter inddrivelsen af kravet med flere omkostninger til følge for dig.
Jo bedre forhold du har til dine kreditorer, jo bedre aftaler vil du kunne få hjem, når du engang har mulighed for at afdrage din gæld igen.
 

Mangler penge pga. lønindeholdelse eller anden afdrag på offentlig gæld

 

Hvis du mangler penge på grund af lønindeholdelse (du kan læse mere om lønindeholdelse HER eller hente folderen om lønindeholdelse HER) eller anden afdrag på offentlig gæld, da er det vigtigt at oplyse dette til din kreditor, herunder også hvor meget du afdrager og skylder i alt.
Dette er fordi, at din kreditor, såfremt at din offentlig gæld er meget stor og din gæld til den private kreditor relativ lille, måske kan overveje enten at tilbyde et nedslag i gælden eller eftergive den, grundet lange udsigter til en eventuel tilbagebetaling.
 

Mangler penge pga. afdrag til andre private kreditorer 

 

Hvis du mangler penge på grund af, at du afdrager til andre private kreditorer udover eventuelt til offentlige kreditorer, kan dette også være relevant for din kreditor, da dette vil give denne en chance for at vurdere din tilbagebetalingsevne og ud fra dette, tage en beslutning om det videre forløb fra deres side.
Hvis du ikke er enig i kreditors beregning af jeres mellemværende eller andre forhold skal du tage kontakt til kreditor.
 
    • – Det er en fordel at gøre det via mail, da du på den måde har tingene på skrift.
  • – Såfremt du ikke har internet bør du sende et indsigelsesbrev til kreditor.
  •  
I din skrivelse til kreditor skal du gøre denne opmærksom på, hvad du er uenig i, herunder vil det være en fordel at kunne dokumentere de forhold som du er uenig i. Det kan for eksempel ske med henvisning til en købekontrakt mv.
 
Du skal gøre indsigelse hurtigst muligt efter du har opdaget forholdet. Hvis der måtte gå mere end 3 år bortfalder din indsigelse.
 
Skulle du have brug for hjælp i forbindelse med fx udarbejdelse af indsigelse eller blot har spørgsmål til din kreditor krav inden du retter henvendelse til dem, kan du søge hel eller delvis gratis juridisk rådgivning samt gratis gældsrådgivning HER.