Herunder kan du læse mere om blandt andet hvordan et fogedretsmøde foregår samt hvordan du bedst muligt kan forberede dig og hvilke dokumenter der er relevante for dig at medbringe. Hertil kommer også om hvad en insolvenserklæring er samt om politifremstillinger, såfremt du mod forventning ikke møder op i fogedretten ved indkaldelse.

Når du ikke har betalt din gæld, kan din kreditor sende en rykkerskrivelse, hvoraf din gæld fremgår og hvori der fastsættes en frist for betaling. Kreditor er berettiget til at tage 100 kr. i rykkergebyr, højst 3 gange og med minimum 10 dages mellemrum mellem hver rykker.
Selvom kreditor før sagen sendes til en inkassovirksomhed har opkrævet gebyr for 3 rykkere á 100 kr., så kan inkassovirksomheden kræve yderligere gebyrer for rykkerskrivelser efterfølgende, hvis du indgår en ny aftale (frivilligt forlig) om afvikling af gælden og misligholder denne.
Derudover kan din kreditor kræve 100 kr. i inkassogebyr for at gøre fordringen op og sende den videre til inkassoinddrivelse.
Når kravet er overgivet til en inkassovirksomhed, bliver der lagt udenretlige inddrivelsesomkostninger på efter nogen takster, der er fastsat i henhold til renteloven. Omkostningerne ved at fordringen overgår til inkasso kan godt, i forhold til den oprindelige gæld, være mange gange større.
 

Reglerne for hvornår kreditor kan beregne rykkergebyr

Reglerne for hvornår kreditor kan beregne rykkergebyr afhænger af, hvordan du hidtil har afbetalt.
  • Er der tale om enkelte afdrag der er glemt, men efterfølgende indbetalt, kan kreditor kræve 3 rykkergebyrer for hvert afdrag du ikke har indbetalt, såfremt at du med indbetalingen af afdraget ikke længere er bagud med betalingerne.
  • Er der derimod tale om, at du ikke har betalt på din afdragsordning overhovedet, eller ikke gennem en længere periode har afdraget, skal aftalen betragtes som misligholdt i sin helhed og kreditor må derfor kun beregne sig 3 rykkergebyrer i alt.
 
Såfremt du tilkendegiver overfor kreditor efter den første modtagne gebyrpålagte rykkerskrivelse, at du ikke kan betale gælden, kan kreditor ikke kræve gebyrer for de efterfølgende rykkerskrivelser.
 
Såfremt du er i tvivl om, hvorvidt din kreditor har opkrævet for meget, kan du bede om, at få tilsendt en udspecificeret opgørelse over det krav, som kreditor mener at have til gode.
 
Vær opmærksom på, at kreditor ikke har pligt til at fremsende dokumentation for kravet. Omvendt har du heller ikke pligt til at betale, hvis du ikke mener, at kravet er opgjort korrekt og du senere får medhold i fogedretten i denne påstand.
 

Kontakt retshjælps- eller gældsrådgivningorganisation

 

Er du fortsat i tvivl kan du eventuelt kontakte en af landets retshjælpsorganisationer eller gældsrådgivningsorganisationer som kan hjælpe dig med at vurdere om hvorvidt du bør gøre indsigelse samt hvordan.
Hvis du ikke selv har mulighed for at udarbejde eller indsende en skriftlig indsigelse vil de fleste retshjælpsorganisationer eller gældsrådgivningsorganisationer også kunne være behjælpelig med dette, såfremt du opfylder det pågældende steds betingelse for at yde denne hjælp gratis og ellers vil du blive henvist til en advokat eller gældsrådgivning mod betaling.
Fogedrettens opgave er at sørge for rammerne, så kreditor kan møde dig med henblik på at få en afklaring og afvikling af den gæld du har.
 

Udlæg i dine aktiver

Dernæst kan fogedretten give kreditor udlæg i de aktiver der ikke er undtaget via lovgivning. Typisk vil det dreje sig om biler, fast ejendom, andelsbolig, depositum og andre generelt aktiver med en væsentlig økonomisk værdi. Kreditor kan som hovedregel ikke foretage udlæg i ”dit beskedne hjem”, det vil sige almindelige indbogenstande, som seng, sofa og fjernsyn mv, med mindre disse aktiver har en særlig grad af luksus over sig.
 

Tvangsauktion

Et udlæg kan derefter bruges til at sætte det pågældende aktiv på tvangsauktion, såfremt du stadigvæk ikke betaler gælden, for derigennem at opnå dækning af gælden.
 

Fremmøde og forberedelse

Det vigtigste er, at du møder op på den dato, der står i indkaldelsen. Derefter er det en god ide at have overblik over økonomien, herunder budgetter og hvem du skylder penge til, da du i fogedretten skal komme med forslag til afvikling af det krav indkaldelsen vedrører.
Du kan læse mere om fogedretten og det gode fogedretsmøde HER.
Hvis du ikke betaler din gæld efter gentagne rykkere fra din kreditor, kan kreditor vælge at sende gælden til inkasso og videre inddrivelse derigennem. Det kan enten ske til en intern afdeling i kreditorvirksomheden eller til en fremmed inkassovirksomhed. Du skylder dog som udgangspunkt stadig pengene til din oprindelige kreditor.
 

Varsel og rykkere

Du har grundlæggende ikke krav på at modtage rykkere eller varsel om inkasso, hvis du misligholder en aftale om at betale din gæld. Men for at kreditor kan forlange de udenretlige inddrivelsesomkostninger erstattet af dig, skal inkasso varsles i en rykkerskrivelse, hvor der er en frist til betaling på mindst 10 dage, og hvor der er en udtrykkelig advarsel om, at der kan påløbe yderligere inddrivelsesomkostninger, hvis du ikke betaler indenfor denne frist.
Hvis fristen ikke overholdes, og der er varslet korrekt, kan fordringen uden yderligere varsel overgives til inkasso, og kreditor kan kræve omkostningsdækning. Det skal tydeligt fremgå af inkassoskrivelsen, hvilken gæld skrivelsen vedrører.
 

Inkasso

Hvis din gæld går videre til inkasso, vil du blive opkrævet et gebyr i forbindelse hermed. Hvor meget der må opkræves i denne forbindelse, afhænger af gældens størrelse og om den forsøges inddrevet ved egen- eller fremmedinkasso.

Det er derfor vigtigt, at du orienterer din kreditor hurtigst muligt, såfremt du ikke kan overholde dine afdrag, da der er større chance for, at din kreditor eventuelt vil give dig henstand i en given periode eller undlade at sende sagen videre til inkasso og eventuelt senere i fogedretten, hvilket i sidste ende kun vil påføre dig yderligere omkostninger.

Hvis du ikke kan betale

Hvis du vil opnå en aftale om henstand, eller hvis du slet ikke kan betale, er det en god ide at give kreditor så meget dokumentation for, at du ikke kan betale, som muligt.

Hvis du har lavet et budget, bør du sende det til kreditor. Derudover kan du sende kopi af seneste årsopgørelse fra SKAT, seneste tre lønsedler eller tilsvarende, dokumentation for din husleje og evt. for andre væsentlige faste udgifter, der belaster din økonomi. Så kan kreditor selv forvisse sig om, at du faktisk ikke kan betale.

Frivillig indsendelse af oplysninger

Det er vigtigt at være opmærksom på, at indsendelse af disse oplysninger er helt frivillige. Kreditor har ikke ifølge loven krav på denne indsigt, men det vil typisk være en god idé at indsende oplysningerne, da de kun kan komme dig til gode i en situation, hvor du ikke har mulighed for at afdrage til din gæld.

Din kreditor har ret til at opkræve et inkassobeløb for omkostningerne til inkasso. Hvor meget din kreditor må opkræve afhænger af gældens størrelse, og om den forsøges inddrevet ved egen- eller fremmedinkasso. Til gengæld er de satser, der er angivet nedenfor, de maksimale omkostninger din kreditor kan kræve.
Der må derfor ikke tages et yderligere gebyr for cpr.-søgning eller administrationsgebyr. Kun hvis kreditor helt undtagelsesvist kan påvise, at denne har haft yderligere omkostninger, der skyldes dit forhold, kan kreditor forlange yderligere omkostninger dækket. Dette vil sjældent være tilfældet.
Egeninkasso er den inddrivelse, som kreditor selv foretager.
Det omfatter, at kreditor udsender rykkerskrivelser og opkræver et gebyr på 100 kr. pr. rykker.
Kreditor må dog højst forlange rykkergebyr for 3 rykkere, og de skal være sendt med minimum 10 dages mellemrum. Begrænsningen gælder for hver enkelt ydelsesbetaling i skyldforholdet, så betales en måneds ydelse ikke, kan kreditor sende op til 3 gebyrbelagte rykkerbreve, og ved en gentagelse en andet måned kan der også kræves gebyr for 3 rykkerbreve vedrørende dette afdrag. Det gælder dog kun, hvis du i mellemtiden har indfriet restancen.
 

Undtagelse

En undtagelse er nemlig, hvis du som debitor inden for en sammenhængende periode har været i restance vedrørende det samme skyldforhold, uanset om restancerne angår forskellige ydelser. Undtagelsen har navnlig betydning ved pengelån og andre kontraktforhold med regelmæssige ydelser.
Hvis du ikke betaler et måneds ydelse, men i stedet betaler ydelsen for de følgende måneder uden at berigtige restancen, kan kreditor ikke betragte den følgende rettidige ydelsesbetaling som en restancebetaling, således at du kan betragtes som bagud med den nye månedlige betaling. Dermed kan kreditor ikke sende 3 gebyrbelagte rykkerskrivelser for det første måneds restance, og derefter for de følgende måneders rettidige betalinger.Det skal bemærkes, at kreditor skal have en rimelig grund til at sende en gebyrbelagt rykker og der vil ikke foreligge rimelig grund til at rykke yderligere for betaling, hvis du efter den første rykkerskrivelse har meddelt din kreditor, at du ikke kan betale eller du er uenig i kravet og derfor har eller vil gøre indsigelse mod kravet.
Kreditor kan dog under alle omstændigheder forlange gebyr for en rykker med inkassoomkostningsvarsel, fordi den er sendt med rimelig grund, fordi den er en betingelse for, at kreditor kan kræve de videre omkostninger erstattet.
Det er også en betingelse, at din kreditor har tilrettelagt rykkerproceduren på en sådan måde, at der ikke påføres dig unødige udgifter som ved at kreditor i rimeligt omfang forsøger at samle flere forfaldne fordringer mod dig i samme rykkerskrivelse, der både kan foregå pr. brev eller mail.
Udover rykkergebyr kan kreditor ved egeninkasso kræve rimelige udgifter hertil dækket af dig, for eksempel udgifter til henholdsvis udarbejdelse og indgåelse af en betalingsaftale (frivilligt forlig) og til administration.
Fordringsværdi Inkassobeløb (inkl. moms)
    • 0 – 1.000 kr. 300 kr.
    • 1.001 – 2.500 kr. 500 kr.
    • 2.501 – 5.000 kr. 650 kr.
    • 5.001 – 10.000 kr. 850 kr.
    • 10.001 – 25.000 kr. 1.150 kr.
    • 25.001 – 50.000 kr. 1.400 kr.
    • 50.001 – 100.000 kr. 1.850 kr.
    • 100.001 – 250.000 kr. 2.550 kr.
    • 250.001 – 500.000 kr. 4.250 kr.
  • 500.001 kr. – 4.250 kr. + 0,67 % af den del af fordringen, der overstiger 500.000 kr.

Ved »fordringsværdi« skal forstås hovedkravet (inkl. moms) med tillæg af renter påløbet før forfaldsdagen, men ikke renter efter forfaldsdagen (morarenter). Endvidere skal medregnes administrationsgebyrer og andre gebyrer, som fordringshaveren i henhold til aftale er berettiget til at kræve betalt af dig som debitor forud for forfaldsdagen, dvs. inden en eventuel betalingsmisligholdelse fra din side. Der kan kun medregnes moms af inkassobeløbene, hvis fordringshaveren ikke er momsregistreret.

Ved fremmedinkasso overdrages inddrivelsen til en ekstern inkasso- eller advokatvirksomhed.
Du skylder stadig fordringen til den oprindelig kreditor, med mindre inkassovirksomheden har købt den, hvilket i så fald vil fremgå af skrivelsen til dig. Kreditor har ret til at videregive sagen til inkassobureau eller advokat, uden at du har modtaget en rykker, men venter i praksis ofte til den 3. rykker er sendt.
Hvis kreditor vil have inkassoomkostningerne erstattet af dig, skal du som minimum have modtaget en rykker med inkassoomkostningsvarsel som beskrevet i ”Hvorfor er min gæld sendt til inkasso?”
I forbindelse med en overdragelse til fremmedinkasso kan du blive pålagt et inkassogebyr på 100 kr., og kan blive påkrævet at betale for rimelige udgifter til fremmedinkasso for inddrivelse af fordringen.
De udgifter kan for eksempel være til inkassoadvokatens oprettelse af sagen, fremsendelse af krævebrev, indgåelse af frivilligt forlig og administration af betalingsordning.
Det følger af skemaet nedenfor for, hvor meget kreditor kan kræve af dig ved anvendelse af fremmedinkasso til inddrivelse af fordringen.
 
Fordringsværdi Inkassobeløb (ex. moms)
 
    • 0 – 1.000 kr. 400 kr.
    • 1.001 – 2.500 kr. 700 kr.
    • 2.501 – 5.000 kr. 1.000 kr.
    • 5.001 – 10.000 kr. 1.300 kr.
    • 10.001 – 25.000 kr. 1.700 kr.
    • 25.001 – 50.000 kr. 2.250 kr.
    • 50.001 – 100.000 kr. 2.850 kr.
    • 100.001 – 250.000 kr. 3.850 kr.
    • 250.001 – 500.000 kr. 6.400 kr.
  • 500.001 kr. – 6.400 kr. + 1 % af den del af fordringen, der overstiger 500.000 kr.

Ved »fordringsværdi« skal forstås hovedkravet (inkl. moms) med tillæg af renter påløbet før forfaldsdagen, men ikke renter efter forfaldsdagen (morarenter). Endvidere skal medregnes administrationsgebyrer og andre gebyrer, som fordringshaveren i henhold til aftale er berettiget til at kræve betalt af dig som debitor forud for forfaldsdagen, dvs. inden en eventuel betalingsmisligholdelse fra din side. Der kan kun medregnes moms af inkassobeløbene, hvis fordringshaveren ikke er momsregistreret.

Private kreditorers inddrivelsesmuligheder er ikke så indgribende som offentlige kreditorers, og består ofte af at inddrive fordringer ved inkassovirksomhed, hvoraf der findes to former, egen- og fremmedinkasso.
 
    • – Egeninkasso er at den oprindelige kreditor selv inddriver fordringen.
  • – Fremmedinkasso er, når fordringen overgives til inddrivelse hos et inkassobureau eller til en advokat, der ikke selv overtager kravet som ny kreditor.
  •  
Din kreditor vil som udgangspunkt forsøge at minimere omkostningerne ved inddrivelsen af sin fordring, idet omkostninger forbundet med inddrivelsen i første omgang betales af kreditor, uanset om det er omkostninger til egen-, fremmedinkasso eller advokat til Fogedretten.
En stor del af disse omkostninger kan føres over på dig som debitor, men såfremt man ikke kan betale disse, vil kreditor i sidste ende lide et tab. Det er naturligvis et betydeligt argument overfor kreditor for ikke at benytte sig af fremmedinkasso og fogedretten, når der skal forhandles.
 

Forskellen på egen- og fremmedinkasso ligger derfor primært i, hvem der forsøger at inddrive gælden.

 

  • – Hvis man har købt en telefon på afbetaling hos Telia, og det er Telias inkassoafdeling, der rykker for betaling af telefonen, vil der være tale om egeninkasso.
  • – Hvis Telia derimod har sendt gælden til inddrivelse hos et inkassofirma, som for eksempel Intrum Justitia, vil der være tale om fremmedinkasso.
  •  

Udover hvem der inddriver gælden, er der også forskel på omkostningerne ved inddrivelsen.

 

  • – Fremmedinkasso er altid dyrere for dig end egeninkasso.
  • – Typisk vil forløbet være, at et selskab forsøger at inddrive gælden ved hjælp af egeninkasso. Hvis det ikke lykkes sender selskabet gælden videre til fremmedinkasso.
  • – Det er dig som debitor, der skal betale for alle omkostninger i forbindelse med både egen- og fremmedinkasso.

Varselsskrivelse

Inkassovirksomheden må kun opsøge dig på din bopæl, hvis du forinden har modtaget en varselsskrivelse. Skrivelsen skal angive sted og ca. tidspunkt for besøget. Varselsskrivelsen må først udsendes, efter at der er udsendt en rykkerskrivelse indeholdende en frist på mindst 10 dage for betaling, og når denne frist er udløbet.
 

Det varslede besøg

Hvis du ikke er hjemme på tidspunktet for det varslede besøg, må kreditor dog opsøge dig igen uden yderligere varsel, hvis det også er oplyst i varselsskrivelsen. Besøgene må kun finde sted på hverdage i tidsrummet mellem kl. 08.00 og kl. 21.00 og på lørdage mellem kl. 08.00 og kl. 16.00 Det er ikke tilladt at møde op på søn- og helligdage eller jule- og nytårsaftensdag og grundlovsdag.
 
    • – Du er ikke forpligtet til at åbne døren eller på anden måde kommunikere med den opsøgende kreditor.
    • – Hvis du selv retter henvendelse til kreditoren, vil besøget på bopælen bortfalde.
    • – Kreditor må derudover ikke udsætte dig for urimeligt pres, skade eller ulempe eller tiltvinge sig adgang til dit hjem.
    • – Kreditor må heller ikke opsøge dig på din arbejdsplads, medmindre du driver selvstændig virksomhed.
  • – Ligeledes må kreditor heller ikke ved et besøg eller i breve give indtryk af, at Rigspolitichefen eller finanstilsynet er indblandet i sagen, for eksempel ved at bære et mærkat på tøjet.

Overholdes ovennævnte ikke vil det være brud på god inkassoskik.

Klage til Forbrugerombudsmanden

Oplever du, at en kreditor ikke overholder de regler, som loven har fastsat kan du klage til Forbrugerombudsmanden. Dette skal gøres via Forbrugerombudsmandens hjemmeside, hvor man kan finde en webformular, der skal udfyldes og sendes til Forbrugerombudsmanden. Forbrugerombudsmandens hjemmeside er: www.forbrugerombudsmanden.dk