You are currently viewing Kreditværdighedsvurderinger

Kreditværdighedsvurderinger

Torsdag d.08.04.2021 offentliggjorde Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet en ny vejledning om kreditværdighedsvurderinger. Vejledningen skal bidrage til, at forbrugslånsvirksomheder foretager en korrekt vurdering af forbrugernes kreditværdighed inden de giver lån. Kreditværdighedsvurderinger har længe været et vigtigt emne for Den Sociale Retshjælp. Det skyldes blandt andet, at gældsrådgivningen har hjulpet flere klienter, som er endt i overgældssætning, fordi långiver ikke har vurderes deres kreditværdighed korrekt. Sidste år anmeldte vi virksomheden Capitolia, der driver hjemmesiderne Simbo.dk og Kronelån.dk, for bl.a. manglende kreditværdighedsvurderinger. Forbrugerombudsmanden har efterfølgende politianmeldt virksomheden, og har oplyst til DSRF, at de nu også vil tage sagen op i domstolene. Den nye vejledning kommer i kølvandet på, at Forbrugerombudsmanden har vurderet at i alt 226 låneaftaler var ugyldige, fordi manglende kreditværdighedsvurdering førte til, at borgerne blev overgældssatte. Forbrugerombudsmanden har sammen med vejledningen offentliggjort en liste over virksomhederne bag disse ugyldige låneaftaler. Her er Capitolia nr. 2 på listen med hele 35 ugyldige låneaftaler. Vi er stolte over, at Den Sociale Retshjælp har bidraget til, at der nu kommer større fokus kreditværdighedsvurderinger. Forhåbningen er, at den nye vejledning vil bidrage til at færre havner i overgældssætning på grund af manglende kreditværdighedsvurdering. Læs forbrugerombudsmandens pressemeddelelse via linket herunder. Nederst på siden findes link til selve vejledningen, samt link til faktaarket over virksomheder med ugyldige låneaftaler. https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2021/forbrugerombudsmanden-og-finanstilsynet-offentliggoer-en-vejledning-om-kreditvaerdighedsvurdering/