Mange husker sikkert skandalen der ramte Danske Bank i anden halvdel af 2018, hvor bl.a. Berlingske afslørede, at flere milliarder kroner var blevet hvidvasket gennem bankens estiske filial af en lang række suspekte privatpersoner og selskaber. Det skulle vise sig, at hvidvask-sagen ikke var sidste kapitel i fortællingen om Danske Banks mildt sagt mangelfulde praksis, da nyheden om bankens fejlbehæftede inkassosystem indtog avisforsiderne landet over. Thomas Borgen var knap nok blevet færdig med at give håndtryk, inden en ny sag dukkede op.

Sagen drejer sig i enkelthed om, at Danske Bank systematisk har fejlregistreret deres kunders gældsoplysninger. Det har resulteret i, at decideret ukorrekte informationer har udgjort grundlaget for gældsinddrivelse, fogedsager og sågar konkursbegæringer.

Konsekvenserne er mange. F.eks. er bankkunder potentielt fejlagtigt blevet opkrævet større beløb end der var grundlag for gennem bankens inkasso-system. Derudover har Danske Bank også indsendt forkerte oplysninger til domstole, hvilket fx kan betyde, at fogeden, igen på forkert grundlag, har frataget værdifulde ejendele fra kunderne. Forkerte oplysninger om kundernes gæld kan også havde været udslagsgivende for en lang række andre afgørelser i forbindelse med gældssanering, konkursbegæring og dødsbo. Senest tyder det også på, at fejlen kan have påvirket kundernes oplysninger til SKAT.

Fejlen blev opdaget af Berlingske og TV2, efter at de var kommet i besiddelse af interne dokumenter. Siden da har Finanstilsynet, og senere hen også erhvervsminister Simon Kollerup, været ude og kræve en redegørelse af sagen fra Danske Bank. Det viser sig nu, at problemerne muligvis er af større omfang end hidtil antaget, og at over 100.000 bankkunder kan være påvirkede. Indtil videre er næsten 1600 verserende sager blevet sat i bero, men det tyder ikke på, at Danske Bank kan stoppe blødningen inden for den nærmeste fremtid.

Beklageligvis virker det til, at det er de mest sårbare kunder, der er blevet hårdest ramt af fejlen. Det er altså dem der i forvejen står i den sværeste situation, som fejlen er gået mest ud over. Det skyldes bl.a. det faktum, at Danske Bank først gennemgår sager, hvor den pågældende debitor allerede har afbetalt gælden. Med andre ord er der for personer, der befinder sig i langvarige gældssituationer, ingen udsigt til at slippe af med det fejlbehæftede inddrivelsessystem. Det er én af grundene til, at denne sag har stor betydning for Den Sociale Retshjælps Fond, da det netop er vores målgruppe og vores klienter der står for skud. Det er bl.a. derfor, at Den Sociale Retshjælps Fond i mange år på politisk plan har kæmpet for en lang række løsninger på disse problemer. F.eks. for et nationalt gældsregister der vil gøre gældsprocessen mere simpel og mere transparent.